
OASA er en forening der brænder for at hjælpe verdens alt for mange nødlidende dyr. Vi engagerer os dybt i vores arbejde for at bidrage til en verden med større forståelse og næstekærlighed til vores kære små og store venner, og være med til at give dem et værdigt liv.
Vi arbejder alle frivilligt, og derfor kan alle pengene ubeskåret gå til dyrene. Vi vil rigtig gerne byde dig velkommen i vores forening, så vi sammen kan glæde os over, og arbejde sammen på, at nå vores mål.
Hvor meget tid skal jeg bruge?
Det er helt op til dig selv. Kan du afse 5 minutter om dagen? Har du overskud til mere? Uanset hvor meget tid du vil bruge, er vi glade.
Hvad koster det?
Det koster ikke noget at være OASA hjælper. Vi har dog den betingelse, at du for at være OASA hjælper tillige skal være medlem af OASA. 18 år og derover - klik her. Under 18 år - klik her.
Hvad kan jeg bidrage med?
Du kan være med til at udbrede kendskabet til vores forening ved at fortælle om den til din familie, venner og bekendte, mund-til-mund-metoden eller som OASA foretrækker at kalde det: fra hjerte-til-hjerte-metoden.
Vi har ofte brug for nogle dygtige og engagerede hjælpere, som kan lide at tale med mennesker og som kan repræsentere OASA ved forskellige arrangementer.
Går du på en skole, et fritidshjem eller en idrætsforening, vil du evt. kunne hænge vores flotte plakater op, og kommer du forbi biblioteket eller supermarkedet kan du også hænge vores plakater op her.
Har du et fritidsjob med at dele aviser ud, kunne du samtidig omdele vores foldere, der fortæller om vores arbejde (dette kræver dog særlig tilladelse).
Eller hvad med at etablere et loppemarked, hvor pengene går til foreningsarbejdet.
Du kan også blive repræsentant for foreningen og besøge diverse dyreforretninger, for på den måde at sprede kendskabet til vores forening, og hverve sponsorer/donationer til vores arbejde for en bedre tilværelse til de nødlidende dyr.
Har du en forretning, og har du lyst til at have en samlebøsse stående, kan du hjælpe os med at indsamle penge til foreningens arbejde.
Måske du har andre idéer?
Kontakt
Synes du det lyder spændende at hjælpe dyrene gennem OASA, så kontakt vores hjælperansvarlige, Mie Mikkelsen og Mia Jeppson, på frivillig@oasa-dk.dk, så kan I sammen finde ud af, hvordan du bedst kan hjælpe dyrene gennem OASA.
Vi gælder os til at høre fra dig og til at kunne byde dig velkommen som hjælper i OASA.
HUSK!
Vi søger også følgende:
1. frivillige plejefamillier, der er interesseret i at passe og pleje et OASA dyr - læs mere her
2. frivillige hjælpere, med forstand på dyr og deres velfærd, der vil være aktive i vores dyreværnssager/dyrevelfærdssager
3. frivillige hjælpere, der vil hjælpe med formidlingen af vores dyr - kontant bestyrelsesmedlem Lena Hansen