Køer

Cowparade: I juni invaderes København af køer. Indtil august vil man kunne møde 75 kunstkøer (i fuld kostørrelse) på Københavns gader og pladser og alle fremstillet af forskellige kunstnere.

Mon man blandt de 75 kunstkøer vil finde en "taberko"? Sikkert ikke.

Typisk defineres en taberko som en ko, der har svært ved at klare sig i de moderne staldsystemer.
Der er kamp om hvilepladserne, som der ofte er for få af. Der er kamp om at komme først til foderpladsen, og der er kamp om at komme først til malkerobotten. Det er altid de samme køer, der kommer sidst til det hele. Der kan i nogle besætninger være op til 10 % taberkøer, og det siger sig selv, at en taberko er en udsat ko med stor sygdomsrisiko og stor risiko for at blive aflivet og for at dø.

Køerne i Danmark giver meget mælk. Besætningerne er store, og mælkefabrikkerne er effektive.
Undersøgelser viser, at der er stigende dødelighed blandt malkekøerne. De store køer har høj mælkeydelse, men kræver mere plads. Staldsystemerne er ikke indrettet på de store køer. Der er ikke plads til at stå ordentligt i båsene, og der er ikke nok båse, så køerne kan få den hviletid, de behøver.

I danske malkebesætninger er der store velfærdsproblemer. Mange malkekøer bliver udmalkede og udpinte. Mange køer nødslagtes på grund af skader eller dør af sygdom.

Kun ca. halvdelen af de danske malkekøer kommer på græs. Resten lever deres liv i stalde med malkerobotter. Det at komme på græs forebygger sygdomme. Køerne får motion, som styrker knogler og sener og vedligeholder muskler. Men det koster arbejdstimer at sætte sine køer på græs og det giver landmanden/producenten ekstraudgifter - noget han ikke synes om. For køerne er det rigtig skidt.

Den friske(eller skulle vi sige den frie) luft, som kunstkøerne kan nyde hele sommeren i København, er en saga blot for den danske malkeko og med store sundhedsmæssige og dyrevelfærdsmæssige problemer til følge.

Justitsministeren har nu besluttet, at der skal ses nærmere på de forhold, hvorunder man holder malkekvæg. Hvad forbedringerne nærmere skal gå ud på foreligger der endnu ikke noget om. Vi venter på Det Dyreetiske Råds udtalelse og forslag til forbedringer og vi venter spændt.

OASA vil sætte fokus på vore landbrugsdyr, og opfordre til at man køber ind med tanke på de forhold, dyrene har levet under.

Det er næsten en naturlov, at jo større produktivitet jo mindre dyrevelfærd