Grise

Grise er i Danmark primært slagte- eller avlssvin. Som for alle andre dyrearter, er de overordnede krav til grises velfærd beskrevet i dyreværnsloven, der ligeledes er i overensstemmelse med gældende EU – ret på området. Der findes dog mere specifikke regler for netop grise i andre supplerende lovbekendtgørelser.

Der findes i Danmark primært tre former for former for grisehold: frilandsgrisehold, økologisk grisehold samt indendørs grisehold. De vil nedenfor blive beskrevet sammen med en kort redegørelse af de mest relevante love og regler på området.

Hvad kan OASA gøre for de danske grise?

Der er i loven bestemt nogle minimumskrav for gulvplads pr. gris og gulvets spaltebredde i grisestalde, der skal sikre, at grisene ikke kan komme til skade og at de har den fornødne bevægelsesfrihed, der er beskrevet i dyreværnsloven. Denne ”bevægelsesfrihed” betyder, at en gris på for eksempel 45 kg som minimum skal have et gulvareal på 0,40 m²! Man kan selv forestille sig hvor meget bevægelsesfrihed det giver, og de danske grises livskvalitet lider herunder. En gris er et meget intelligent dyr, flere mener at de har ca. samme intelligens som hunde. Forestil dig en hund på 45 kg., der hele sit liv skal leve på 0,40 m² uden aktivering og fysisk kontakt. Det vil de fleste opfatte som grov mishandling, og det er ikke anderledes for en gris.

Slagsmål blandt grise i flok skal forhindres, og udviser en gris vedvarende aggression imod de andre i flokken, skal denne isoleres. Den mest effektive måde at forhindre grise i at slås, er igen at give dem mere plads. Grise er fra naturens side flokdyr, men når mange grise samles på et lille areal er der ikke længere plads til at et underkuet individ kan trække sig. Sammenholdt med det faktum at grisene er understimulerede og frustrerede kan det kun ende med slagsmål.

Danske grises pladsforhold er under al kritik, og derfor vil OASA arbejde for en ændring heraf.

Indgreb der resulterer i ændring af knoglestrukturen, beskadigelse eller tab af en følsom del af kroppen uden terapeutisk eller diagnostisk formål er forbudt. Halekupering og kasteration skal foretages i overensstemmelse med loven. Det betyder, at halekupering skal ske inden for de første 2-4 dage, og at der skal være dokumentation for skader på halen som følge af at halekupering ikke er foretaget. Hvis kuperingen bliver foretaget af en person der er uddannet hertil kan kuperingen ske uden bedøvelse. Der skal kuperes mindst muligt af halen, og maks. halvdelen. Er grisene over 4 dage ved kuperingen skal de have en længerevarende smertebehandling.

Kasteration af smågrise skal ske inden for de første 2-7 dage efter fødslen, og af en dyrlæge eller en person, der er uddannet hertil. Foretages den senere, skal grisen have en længerevarende smertebehandling.

Der er lavet specialestudier omkring kasteration af smågrise, og her er det påvist at kasteration uden bedøvelse tydeligvis er smertevoldende. En lokalbedøvelse vil reducere smerterne væsentligt men ikke helt, da bedøvelsen af sædstrengen har svært ved at nå helt op til overskæringsstedet. Et alternativ hertil er bedøvelse med CO2, der er relativt ufarligt og let at anvende. Det kræver dog flere og mere omfattende undersøgelser af smågrise og deres påvirkning af stoffet at vurdere om det er anvendeligt alternativ.

OASA bakker derfor op omkring en målrettet forskning af nye og mere humane alternativer til bedøvelse af smågrise, og vil endvidere arbejde for, at bedøvelse under både kasteration og halekupering bliver lovpligtig.

OASA mener endvidere at en større kontrol med, at det er kyndige personer, der foretager både halekupering og kasteration, ligeledes er ønskelig, da der ellers kan være fare for, at landmænd foretager begge dele selv for at spare penge.

Der er endvidere i loven bestemmelser om, at grise skal have adgang til manipulerbart materiale som for eksempel halm, men ingen beskrivelse af mængden. Mange grise går på betongulv, og får de ikke strøelse nok, resulterer det ofte i skuldersår. Skuldersår hos grise er et stigende problem, og anmeldelserne heraf er alene fra 2005 til 2006 steget fra 25 til 335. Dette har karakter af grov mishandling, og er ikke acceptabelt.

Derfor mener OASA, at der skal indskrives bestemmelser i loven, der angiver minimumskrav til strøelse i grisestierne.

Der er givetvis mange flere problematikker inden for griseavlen. OASA vil selvfølgelig holde sig opdateret med den aktuelle situation og målrettet arbejde for at forbedre de danske grises velfærd på alle relevante områder.

Sidst men absolut ikke mindst vil OASA opfordre til at støtte økologien mest muligt. Ikke kun miljøet bliver tilgodeset ved en økologisk drift, men også i høj grad dyrenes forhold. I nedenstående skema kan du se hvor meget forskel du kan være med til at gøre for de danske grise ved at købe økologisk.

(1) Produkter mærket “Økologisk Frilandsgris” skal leve op til økologikravene.
(2) Fiksering fastholder soen i en bås hvor den ikke kan vende sig.
(3) Frem til 2013 er det lovligt at fiksere søer i stalde bygget før 1999.
(4) Fra august 2005 skal alt foderet være økologisk.