OASA - Organisation Against the Suffering of Animals
  • Dyr i nød
  • De vanrøgtede dyr
  • Kæledyr
  • Hunde

Hunde

Se de hunde som OASA har til adoption ved at klikke her

 

"Hunden er menneskets bedste ven" hedder det sig, og i rigtig mange hjem er hunden en naturlig del af familien, og lever et godt og harmonisk hundeliv fra hvalpe til den dag, hvor familien må tage den triste og svære afsked med deres elskede hund, enten pga. alderdom eller sygdom.

Desværre er det ikke sådan for alle hunde. Hverken i Danmark eller i udlandet.

I Danmark sker det desværre alt for ofte, at en familie på nådesløs måde skiller sig af med deres familiemedlem. Grundene spænder fra alt lige fra allergi, sygdom, skilsmisse til nye arbejdstider, familieforøgelse og simpel mistet interesse for hunden. Uanset grunden ændrer det ikke ved det faktum, at der er alt for mange hunde, som sidder slukøret bag tremmer og venter på at blive hentet. Vi taler her om de internat hunde, som i tusindvis sidder på internater rund om i landet.

I udlandet, vil de ikke lade deres hunde neutralisere med det resultat, at de pågældende lande har en overproduktion af hunde. Blandingshunde bliver betragtet som værdiløse, og de bliver ofte smidt ud som affald.

Anskaffer en familie i udlandet sig en hund, er det ofte en af de små, ægte racer. Hvalpene har for det meste en hundegård på ca. ½ x ½ meter, hvoraf nogle har et lille hus. Her er de 99,9 % af deres liv, de kommer for det meste ikke indendørs og bliver sjældent ofret meget opmærksomhed. I Grækenland er der ikke regler for hvornår en hvalp må tages fra moderen, hvorfor det ofte er hvalpe på 3-5 uger, der står i disse små hundegårde. Vand og mad er tydeligvis ikke noget de får i overflod, og nærhed og kærlighed er helt fremmede begreber for dem. Det er livet for mange af de ”heldige” hunde i udlandet. De hunde, der får mad, har et hjem og måske kan de se frem til et langt liv.

De mindre heldige hunde er gadehundene og de hvalpe, folk smider ud. Kulturen i udlandet er præget af et meget primitivt forhold til dyr, og der knyttes ikke det samme bånd til en hund, som mange naturligt gør her i landet. Mange gadehunde har været familiehunde, men er blevet kørt væk og smidt ud et tilfældigt sted, hvor de så må klare sig selv. Langt fra alle hunde overlever dette, da de ikke aner hvordan de skal skaffe mad, omgås biler eller forsvare sig.

De hunde der overlever, lever på gaden uden den nødvendige omsorg og de parrer sig på kryds og tværs. Hundene oplever at blive voldtaget under store skrig og smerte og tit er tæven ikke selv færdigudviklet og parat til at være drægtig, så risikoen for hun får fødselskomplikationer er store og bibringer hunden store smerter og lidelse.

En anden ting er, at hundene ikke er i stand til at finde føde og kunne spise sig mætte hver dag. De skal simpelthen kæmpe hver dag for at overleve. Når de ikke får den rigtige ernæring og i de mængder som de har behov for, udvikler de sygdomme og lider under altid at være sultne. Som følge heraf opstår der slåskampe for at få del i den smule føde de kan finde, igen med risiko for sår og bylder og for at hundene smitte hinanden med sygdomme.

Alt for mange hunde lider en langsom og pinefuld død som følge af sult, sygdom eller forgiftning. Lokalbefolkningen lægger stadig i 2007 gift ud til dyrene, for at nedbringe bestandene, i stedet for at få dem neutraliseret eller aflivet. Der findes desværre uanede mængder af lignende eksempler på uacceptable indstillinger til andre levende væsner.

OASA vil hjælpe hundene ved at samarbejde med de forskellige landes egne dyreværnsorganisationer, herunder at støtte oprettelsen, vedligeholdelsen eller driften af internater, så hundene får bedre muligheder for at være i sikkerhed til de finder et nyt hjem.

Ligeledes vil OASA engagere sig i den politiske debat om EU’s krav til medlemslandenes politik omkring dyrevelfærd. Det er for OASA uacceptabelt, at EU medlemslande kan slippe af sted med ikke at overholder gældende konventioner.

Heldigvis er der mange dyrevenner, der gør et stort stykke arbejde. Ved at sende foder, dyrlæger og frivillige, der har lyst og vilje til at gøre en forskel, kan vi hjælpe dyrene til et bedre liv.

Vi opfordrer alle til at se efter deres nye familiemedlem på et af de utallige internater, i Danmark såvel som i udlandet.